Oplandsanalyser

I en oplandsanalyse udregnes hvor mange folk der kan nå en bestemt destination inden for en defineret tidsramme med offentlig transport, bil eller gang. En oplandsanalyse bruges især når der skal bygges eller placeres nye skoler, institutioner, butikker, storcentre eller lignende.

Interaktive kort

Med interaktive kort giver du brugeren af kortet mulighed for at ændre parametre, hvorefter kortet ændre sig løbende. Vi lægger særlig vægt på brugervenlighed og muligheden for at vise kort på tværs af platforme fra mobiltelefoner til stationære computere.

Afstandsberegninger

Gis Group laver afstandsberegninger på vejnettet og i fugleflugt. Vi laver afstandsberegningerne på baggrund af jeres interessepunkter eller offentlige interessepunkter, som f.eks. afstand til nærmeste tog, supermarked daginstitution osv.

Gis Group API

Med Gis Groups API får I adgang til afstands- og oplandsberegninger i jeres nuværende applikation. Vores webservices er nemme at implementere.

Kortlæg dine data

I Gis Group har vi én mission og det er at gøre kortlægning af data tilgængeligt for alle. GIS (Geografiske Informationssystemer) kan være et kompliceret bekendtskab og vi tilbyder rådgivning, udvikling og kurser inden for kortlægning af data.

Kortlægning af data handler først og fremmest om at visualisere data for at få overblik og skabe klarhed over ofte komplekse datasæt. Derfor er brugervenlighed, det grafiske udtryk og muligheden for at vise kort på alle platforme fra mobilen til computere fundamentet i vores arbejde med udvikling af kort.

Nyt på bloggen

OPDATERET Få vist dine adresser fra Excel på kort vha. vores geokoder til QGIS

OPDATERET 18/12-2014 Vi har fået lagt geokoderen i vores repository, og den kan installeres ved at følge guiden nederst. Geokoderen kører bedst i qgis 2.2, og der er nogle problemer med encoding i senere versioner, kan du rette det, så sig endelig til, så vi alle kan få glæde af geokoderen i de nye QGIS versioner! Mange har brug for at få vist adresser på kort, da det hurtigt kan blive meget uoverskueligt at holde styr på en adresseliste i Excel, især hvis listen er lang. Det kunne fx være en virksomhed, som ønsker et grafisk overblik over, hvor dens kunder er lokaliseret og i hvilke områder virksomheden har den største markedspenetration (kunder indenfor et givent område). I dette blogindlæg vil jeg beskrive hvordan, man vha. vores geokoder og det gratis GIS program QGIS, kan få vist adresser på et kort. Det er faktisk ikke så svært… Geokodningsprogrammet, er lavet som et tool til QGIS, og fungerer ved at det spørger op i mod kortforsyningens service, som er en officiel service hvori der kan trækkes adresser og koordinater. Det er godt med en officiel service, men desværre er det ret vigtigt at adresserne er stavet helt rigtigt når denne service bruges, da den ikke kan gætte adressenavne ved forkert indtastet bogstav, husnummer mm, og folk er ikke altid er lige gode til at skrive adresser (gl = gammel, ndr = nørre, …). Derfor er der ofte en del af adresserne, der ikke kan findes. Der er derfor i geokoderen indbygget en funktion, der tager alle de adresser der ikke kan findes gennem kortforsyningen, og spørger efter adressen på Rejseplanens... læs mere

Votermapping – Valgresultater på kort

Det giver et rigtig godt overblik at vise data på et kort. Data kan være alt fra antallet af kunder per postnummer til aldersfordelingen i kommuner. Det kan også være andelen af stemmer til et valg. I dette blogindlæg vil jeg vise, hvordan man kan skabe overblik over fordelingen af stemmer ved Europa-Parlaments-valget i maj 2014, ved at visualisere andelen af stemmer på et kort. Nedenstående kort viser hvor stor en andel personlige stemmer, i procent, de enkelte EP-kandidater fra Radikale Venstre har fået af partiets samlede personlige stemmer (man skifter kandidat ved at trykke på Play-knap, eller trække/trykke i slideren). Ved at sammenholde kortet og indsatsen i forskellige områder kan man se/måle på, om indsatsen har båret frugt. Altså om kandidaterne har fået ekstra mange stemmer de steder de har sat plakater op, uddelt flyers, været til vælgermøde eller på anden måde har gjort en særlig indsats i løbet af valgkampen. Det er nok ikke en overraskelse, at Morten Helveg har fået størstedelen (over 2/3 dele) af de personlige stemmer i de fleste valgområder. Det er dog interessant at han f.eks. i København og Roskilde, ikke har fået en ligeså stor andel som andre steder. Hvorfor det er tilfældet, ved jeg ikke, men nogle af de 6 andre kandidater (Karen Melchior, Samira Nawa Amini, Christian Kjølhede, Kristina Siig, Sissel Kvist og Thomas Elkjær) har klaret sig ret godt i disse områder. Jeg har kigget lidt på resultaterne, og snakket med et par af kandidaterne: Samira Nawa Amini: Samira har fået mellem 11 og 20 % af de personlige stemmer på Nørrebro, og hele 42,4 % i området “7.... læs mere